Junior College

Junior college – også kaldet juco eller JuCo – er en institution for videregående uddannelser, der ikke er bachelorgrader. Uddannelser her tager to år og det er mere eller mindre at sidestille med vores danske erhvervsakademier.

Det er altsammen meget interessant, men det vi fokuserer på her, er football, og her er rollen primært at sikre et ordentligt karaktergennemsnit. Nogle spillere har af den ene eller den anden grund ikke et anstændigt gennemsnit fra high school, og så kan det være meget smart tage et par år i juco, hvor man så kan spille football og få forbedret snittet til at komme på et “rigtigt” college. Der kan også være tale om en spiller, der under sin college-uddannelse falder igennem akademisk, og som så ryger ud og tager på juco. Så kan han tage tilbage på et college bagefter.

Fordelen her er, at spillerne får en chance for at få styr på det akademiske, så de kan komme på college. For colleges er fordelen, at de får spillere, der har to års erfaring mere under bæltet, end de der kommer lige fra high school.

Ulempen for spilleren er, at han risikerer skader i yderliere to år uden løn. For colleges er ulempen, at spillerne efter juco kun har et til to års eligibility tilbage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *