NFL Eligibility

En spiller har mulighed for at blive drafted til NFL, når han har været ude af high school i tre år. Det vil sige, han behøver sådan set ikke gå på college. Det er dog det mest almindelige og det smarteste, da du så får noget game tape og mulighed for at vise, hvad du kan mod bedre modstandere (og så får du selvfølgelig også en gratis uddannelse, hvis det skulle have interesse).

Tre år betyder ikke nødvendigvis tre sæsoners football. Hvis du redshirter et år, kan du draftes efter to sæsoner. Hvis du redshirter dit første år, kan du altså draftes som redshirt sophmore. Det kan altså være en fordel for en college-træner at sende en superspiller på banen fra start at, så spilleren spiller tre sæsoner og ikke smutter efter to.

Der kan være fordele ved at tage et ekstra år i college. F.eks. kan det være en god investering, hvis du forventer at forbedre dig, og så forventer at rykke fra et tredjerundes pick til et førsterundes pick. Så får du måske en kontrakt på mange flere millioner, og det kan jo være en god løn for et ekstra års arbejde. Men du risikerer selvfølgelig at blive skadet, og så får du slet ingen kontrakt. Det kan også være, du ikke har fået ret meget spilletid, og du forventer, det vil ændre sig på fjerde år, så kan det også give mening at tage et fjerde år med. Nogle tager endda en kandidatuddannelse for at få en sidste chance for at imponere NFL scouts.

Man behøver så selvsagt ikke blive færdig med sin uddannelse for at kunne draftes.

Se også: Greyshirting, Redshirting, Year of Study

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *