Historietimen: Kvinder i college football

Shelbylynn Osborne3

Der findes ikke kvinderækker i college football, men kvinder kan godt spille på herreholdene, og det er heldigvis sket et par gange. Her er en gennemgang af de vigtigste milepæle.

Liz Heaston

Liz HeastonWillamette Bearcats fra Salem, Oregon gik i 1997 forrest, da deres kicker, Liz Heaston, sparkede et field goal i kampen mod Linfield Wildcats. Det var første gang, en kvinde scorede point i en college football-kamp. Det foregik i form af to ekstrapoint. Hun startede som de fleste kvindelige football-spillere som fodboldspiller. Hendes jersey hænger i dag i College Football Hall of Fame i Atlanta, Georgia.

På søndag er det nøjagtig 18 år siden, den første kvinde scorede point i college football.

Ashley Martin

Ashley MartinI 2001 blev en anden konverteret fodboldspiller, Ashley Martin, den første kvinde til at score i en NCAA-kamp, da hun scorede nogle ekstrapoint for Jacksonville State Gamecocks (fra Alabama) i deres 72-10-sejr over Cumberland Bulldogs. Det er i øvrigt ikke første gang et nederlag til Cumberland går over i historien. Cumberland tabte størst nogensinde, da de i 1916 tabte 222-0 til Georgia Tech.

Katie Hnida

Katie HnidaKatie Hnida - bogDen tredje og sidste kvinde, der har scoret i en college football-kamp, er Katie Hnida. Og hun gjorde også noget usædvanligt; hun spillede i en bowl kamp, og hun var den første og eneste til at være på et NCAA Division I-A (Nu FBS)-holds roster. Hun scorede tre fieldgoals på tre forsøg og 27 af 28 ekstrapoint. Det gjorde hun for Colorado Buffaloes og New Mexico Lobos. Hun fik sit diplom fra New Mexico i 2004.
Hnidas historie er dog også en rigtig trist en af slagsen, for hun har fortalt om, hvordan hun blev voldtaget og på anden vis seksuelt krænket af hendes mandlige holdkammerater hos Colorado. De beskyldninger er (ikke overraskende) blevet benægtet af Colorado. Football-hold har jo en dårlig vane med ikke at tage vold og seksuelle krænkelser alvorligt. Hnida har siden skrevet en bog om sine oplevelser, og hun holder i dag foredrag om, hvordan hun kom ovenpå igen efter overgrebene. Sejt menneske!

Mo Isom

Mo Isom2

Hvad angår kickers, så gik det op for mig, at kvinder kunne spille i college, da Mo Isom i 2012 kom snublende tæt på at blive en del af LSU Tigers‘ football-hold. LSU var et af de to bedste hold i 2011, så alene det at være så tæt på er en kæmpe præstation. Hun var ligeledes kicker og en stor succes som fodboldspiller.

Shelbylynn Osborne

Jeg har tidligere skrevet om Shelbylynn Osborne for Gul Klud. Her er, hvad jeg skrev i en let redigeret version:

Mød Shelby Osborne. Hun er den første kvindelige defensive back i college. Hun tackler altså andre college football-spillere. Hun spillede cornerback i high school i Indiana og skal fra 2014 gøre det samme hos Campbellsville University i Kentucky. Det er ikke noget kendt hold, men det er et college-hold.

Shelbylynn Osborne1Når der bliver sagt “kvindelig football-spiller,” har vi ikke en særlig stor referenceramme. Det tætteste, vi kommer et folkeligt gennembrud, for kvinder ”on the gridiron,” er den på alle måder pinlige Lingerie Football League. Den har intet med football at gøre. Samtidig fastholder den opfattelsen af kvinder som underlødige atleter og football-fans som nogle bøvede drengerøve. Derfor er det hamrende vigtigt, at Osborne har fået chancen for at spille i college. Og der bliver ikke lagt fingre imellem, for som hun siger, så ved modstanderne oftest ikke, hun er kvinde:

De opdagede først, at jeg ikke var en fyr, da jeg tog min hjelm af, og mit hår faldt ud. Det bedste ved kampen var, da jeg gav mine modstandere hånden, fordi jeg viste, jeg kunne spille mod dem, og de kunne ikke tage mine præstationer fra mig, for de vidste ikke, jeg var en pige.

Osborne til SBNation.com

Osborne er et forbillede for unge kvinder, der kan føle, deres køn står i vejen for at nå deres mål. Og de er også begyndt at henvende sig, ”ikke kun omkring football – om alt muligt, de ikke ser som en mulighed, fordi der er visse professioner, der anses som mandeprofessioner, som de kunne komme i gang med, og som de slet ikke havde tænkt over.” (Osborne til USA Today).

Shelbylynn Osborne2Og folk afviste da også Osborne i stor stil, da hun begyndte at rette henvendelse til diverse colleges, og de fandt ud af, hun var en kvinde. Men som hun selv siger til SBNation.com: ”Hvis folk ikke griner af dine drømme, så er det fordi, de ikke er store nok.”

Så vidt jeg ved, har hun endnu ikke startet en kamp.

Billeder: ABCNews.com, snipview.com, Pinterest.com, Wikipedia, Amazon.com, USAToday.com, @WontQuitTillIDie/Twitter.com, YouTube screenshot

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *