College Football Playoff

College Football Playoff

(Opdateret efter 2015-sæsonen)

Fra og med 2014-sæsonen blev BCS-systemet afløst af the College Football Playoff. Det havde været diskuteret længe, men afslutningen på 2011-sæsonen var den udløsende faktor i forhold til endelig at få implementeret et playoff-system.

CFPSystemet fungerer sådan, at man har nedsat en playoff-komite (CFPC), som fra og med uge ni (omkring 1. november) publicerer sine egne rankings. Modsat de tidligere BCS rankings er de ikke beregnet ud fra tal og andres vurderinger, men alene baseret på komiteens personlige rangeringer. Kriterierne er dermed relativt arbitrære, men nogle af de faktorer, der lægges vægt på er Strength of Schedule , konferencemesterskabskampe, head-to-head-kampe. Det har været diskuteret, hvor meget margin of victory spiller ind. Altså, om man bliver belønnet for at vinde med 40 i forhold til at vinde med to.

Kriterier

Systemet har kun været i gang et år, så der er ikke meget at basere karaktertræk på, men flere mener, Big 12 led under ikke at have en konferencemesterskabskamp og faktisk ikke en entydig vinder sidste år. De møder alle hinanden, og derfor har man vurderet, en konferencemesterskabskamp ikke  er nødvendig, men det betyder også, at hvor andre konferencemestre spiller 13 kampe og slutter af mod en oftest rangeret modstander, så spiller Big 12-hold kun 12 kampe og kan i princippet have undgået svære hold hele november. Andre mener, det blot skyldes tilfældigheder, at det gik, som det gik.

Siden før CFP blev introduceret har mange ment, at det vil være første skridt på vejen mod et otte holds-playoff, og bliver det så 16 derefter? Der er både mennesker, der er glade og kede af, at det går den vej. College football er en sport præget utroligt meget af traditioner og historie, så enhver ændring ses på med skepsis af den overvejende del af fanskaren.

Struktur

Systemet fungerer således: Efter konferencemesterskabskampene er spillet, fanger bordet i the CFP rankings. Nummer et, to, tre og fire kommer i playoff. Her møder #1 #4, og #2 møder #3. Vinderne af disse to kampe møder så hinanden i the College Football Playoff National Championship Game.

Seks stadioner skiftes til at være vært for de to semifinalekampe. Efter 2014-sæsonen var den ene kamp the Sugar Bowl (i the Superdome, New Orleans, Louisiana), og den anden var i the Rose Bowl (i Pasadena, Californien). Efter 2015-sæsonen er den ene kamp the Orange Bowl (Sun Life Stadium, Miami Gardens, Florida), og den anden er the Cotton Bowl (AT&T Stadium, Arlington, Texas). Efter 2016-sæsonen er de to kampe the Peach Bowl (Georgia Dome, Atlanta, Georgia) og the Fiesta Bowl (University of Phoenix Stadium, Glendale, Arizona). Derefter starter de forfra.

Det højest rangerede hold får hjemmebane, og holdet med højest rangering får den bowl, der er tættest på. I 2014 var Alabama rangeret nummer et, og derfor skulle de spille på det stadion af de to (Rose Bowl og Sugar Bowl), der ligger tættest på Tuscaloosa, Alabama. Det gør New Orleans og the Sugar Bowl.

Efter 2015: Orange Bowl og Cotton Bowl
Efter 2016: Peach Bowl og Fiesta Bowl
Efter 2017: Sugar Bowl og Rose Bowl
og starter så forfra

The College Football Playoff National Championship Game (CFPNCG) spilles et uafhængigt sted. Byer kan byde om at afholde kampen.
2015: AT&T Stadium, Arlington, Texas
2016: University of Phoenix Stadium, Glendale, Arizona
2017: Raymond James Stadium, Tampa, Florida
2018: Ikke afgjort, men Atlanta forventes at vinde  konkurrencen

Komiteen

Komiteen skal bestå af en athletic director fra hver af de fem Power Five-konferencer. Derudover skal den have nogle trænere og tidligere spillere samt medlemmer af medierne.

Komiteen består af 13 medlemmer (august 2016). Tre medlemmer er stoppet. Den ene var West Virginias tidligere Athletic Director, Oliver Luck, som fik en høj stilling i NCAA. Oliver Luck er i øvrigt også Andrew Lucks far. Archie Manning tog en pause pga. helbredsproblemer før 2014-sæsonen og stoppede helt før 2015-sæsonen. Manning har også en kendt søn eller to. Tidligere USC-quarterback og senere athletic director samme sted, Pat Haden, stoppede før de første 2015-rankings.

Condoleezza Rice
Condoleezza Rice

De 12 medlemmer er:
Jeff Long, formand og Athletic Director for Arkansas (SEC)
Barry Alvarez, tidligere head coach for Wisconsin og nu deres AD (Big Ten)
Jeff Bower, tidligere Southern Miss HC
Lloyd Carr, tidligere Michigan HC
Herb Deromedi, tidligere Central Michigan HC
Tom Jernstedt, tidligere NCAA Vice President
Bobby Johnson, tidligere Vanderbilt head coach
Rob Mullens, Oregon AD
Kirby Hocutt, tidligere Kansas State linebacker, nu AD for Texas Tech (Big 12)
Dan Radakovich, Clemson AD (ACC)
Condoleezza Rice, tidligere udenrigsminister og nu prorektor på Stanford
Steve Wieberg, tidligere USA Today-skribent
Tyrone Willingham, tidligere HC hos Stanford, Notre Dame og Washington

Tidligere medlemmer
Archie Manning, tidligere Mississippi quarterback
Pat Haden, tidligere USC quarterback og senere USC AD
Michael C. Gould, tidligere forstander på the Air Force Academy
Tom Osborne, tidligere, senator for staten Nebraska, tidligere HC og AD for Nebraska
Mike Tranghese, tidligere Big East Commisioner
Oliver Luck, tidligere West Virginia AD

Hvis du eller din familie har ansættelse eller på anden vis direkte tilknytning til en given skole, må du ikke deltage i afstemningen om den skole. Det vil sige, Tyrone Willingham må ikke deltage i afstemninger, hvori Stanford indgår, fordi hans søn er ansat dér. Men han må gerne deltage i afstemninger omkring Notre Dame og Washington. Det er lidt bizart, men sådan er det.

Afstemningen

Afstemningen foregår sådan, at hvert medlem laver en uprioriteret liste over de 30 bedste hold. Dernæst udvælger man de seks bedste på den liste. De seks lægges i en art pulje med de andre medlemmers lister, hvor der altså er mellem seks og 72 hold. Af disse udvælger man så de tre bedste, som man i fællesskab prioriterer. Så gentager man processen med de tilbageværende hold. Sidste gang nupper man de sidste fire i stedet for tre for pladserne 22-25.

Der indgår ikke computer-rankings i vurderingerne. Det er der delte meninger om det fornuftige i. Ideelt set skal komiteen ikke lade sig påvirke af hverken AP, Coaches’ eller andre polls. Det er nok sværere at sikre i praksis.

Statistik

Urban Meyer
OSU HC Urban Meyer

Liste over vindere:
2014: Ohio State (#1 Alabama mod #4 Ohio State, #2 Oregon mod #3 Florida State, Ohio State mod Oregon)
2015: Alabama (#1 Clemson mod #4 Oklahoma, #2 Alabama mod #3 Michigan State, Clemson mod Alabama)

Flest CFP-mesterskaber: Alabama, Ohio State (1)
Flest CFP-kampe: Alabama (3), Clemson, Ohio State, Oregon (2)
Flest CFP-sejre: Alabama, Ohio State (2)

Se også: BCS, divisions- og konferenceopdeling, National Champions

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *