NFL har flere superatleter per hold, og derfor er det objektivt set bedre football, men college er sjovere. College er underholdende og skørt. Se bare denne uge, hvor der gik totalt gøgl i den, og en række ubesejrede hold tabte. Det er stort drama.
For eksempel var der Texas A&M’s nederlag til Auburn. A&M er ret så frustrerede lige nu, for de er lidt for vante til at skrue forventningerne op for så at få dem banket i gulvet igen. Det bedste i den kamp var, da Auburns Ryan Davis gemte sig bag sin O-line. Det forvirrede fuldstændig A&M’s forsvar, og Davis fik et godt løb ud af det. Har du set noget mere fjollet og underholdende?
Hvis du har, var det måske fordi, du så Arkansas besøge Mississippi. De måtte i overtid efter at stå lige 45-45 efter 60 minutter. Her er det så, at Arkansas pludselig finder sig selv bagud 52-45 på fjerde down med 25 yards til en ny første. Og så sker følgende fjolleri, som virkelig ikke burde kunne lykkes:
Arkansas fik et tochdown umiddelbart efter og gik efter to. De vandt 53-52. Mississippi-fans er vrede over Arkansas’ held på det usandsynlige spil. Alabama-fans kigger på Mississippi-fans og siger: “Karma.” Også Michigan State-fans var ret fortørnede over Nebraska-receiveren nedenfor, der var udenfor banen, men kom ind igen. Det var totes unfair, syntes de. Det er også træls at se sin indtil da ubesejrede sæson ødelagt med et enkelt point mod et 4-6-hold (3-6 før kampen). Særligt når der sandsynligvis var tale om et dårligt kald.
Men der skete også seriøse ting. For eksempel besluttede Alabamas defense sig for at afmontere min ellers så fine Fournette Tracker. Leonard Fournette var den store historie, da #2 LSU (7-0) tog til Tuscaloosa for at møde #4 Alabama (7-1). Ville Alabamas overlegne forsvar kunne holde Heisman-favoritten i nogenlunde kort snor? Svaret viste sig at være et højlydt “JA.” 31 yards på 19 forsøg blev det til. Det er et gennemsnit på 1,6. Hans gennemsnit før kampen var 193 yards på 25 forsøg og 7,7 yards/carry. Og skal ydmygelsen være total, skal vi måske lige nævne, at hans ene løb var på 18 yards. Trækker man det fra, bliver det til 0,7 yards per carry. Det er eddermanme et løbeforsvar, der virker. Hvis Donald Trump er seriøs om at bygge den mur på grænsen med Mexico, kan han med fordel undersøge, hvorfra Nick Saban rekrutterer sine linemen, because damn. Man gik dog ikke forgæves, hvis man gerne ville se en god running back, for Alabamas Derrick Henry løb for anden kamp i træk for over 200 yards. Det var med et snit på 5,5, og han hamrede også tre touchdowns ind. Det var altså mod et LSU-forsvar, der som altid er fyldt med kommende NFL-spillere. Hvorvidt han nu skal tages seriøst som en potentiel Heisman-vinder er diskutabelt, men han er da på vej til at sikre sig en billet til ceremonien i New York City i december i hvert fald. Og nu vi taler fjolleri, så se lige hvor badass Alabamas A’Shawn Robinson er på dette spil. Det er altså en mand på mellem 140 og 150 kilo, der lige – uden tilløb – hopper over en anden mand på størrelse med et hus.
That’s a 325-pound beast jumping over the line to block the kick pic.twitter.com/l7qXXwGzxS — Pick Six Previews (@PickSixPreviews) 8. november 2015
Og så var der ellers mandefald blandt de ubesejrede hold. Som nævnt tabte #7 Michigan State 39-38 til unranked Nebraska. #2 LSU tabte 30-16 til #4 Alabama, og så var der disse:
#8 TCU tabte 49-29 til #14 Oklahoma State
#13 Memphis tabte 45-20 til Navy
#24 Toledo tabte allerede sidste tirsdag, samme aften som de første CFP Rankings kom ud, 32-27 til Northern Illinois
Til gengæld tog Clemson care of business og slog Florida State 23-13. De er nu så sikker en nummer et, som man kan forestille sig i denne sæson. De kan næsten ikke tabe nogle af de resterende kampe – heller ikke konferencemesterskabet mod formentlig #23 North Carolina.
Ohio State gjorde, som de plejer: Vandt på kedelig og uinspirerende vis, men et W er som bekendt et W. Ikke desto mindre ser rivalopgøret mod #14 Michigan stadig farligere ud. Det samme gør #13 Michigan State sådan set også, selvom de ikke lever op til hypen. Notre Dame slog Pittsburgh, som de burde, men som de også tidligere har døjet med. Baylor slog Kansas State, men ikke med den margen, vi er vant til. De kørte med en ny quarterback, så det skal regnes med i ligningen. Der er jo noget kemi, der skal på plads. Men Jarrett Stidhams tal så nu overvældende ud for en first time starter: 23 for 33, 419 yards, 3 TD, 0 INT.
Det var en helt igennem skør uge i college, og det er præcis sådan, vi vil have det. For lige at runde det ordentligt af, så se lige fjollespilelt mellem to totalt ukendte hold nedenfor:
Billede: SBNation.com