Ugens polls, uge 10

Som nævnt i ugens recap, så er der altså ryddet lidt op blandt de ubesejrede hold. Tilbage er nu kun:
#1 Clemson
#3 Ohio State (som formentlig møder ubesejdrede #5 Iowa i the Big Ten Championship Game)
#5 Iowa (som formentlig møder ubesejrede #3 Ohio State i the Big Ten Championship Game)
#6 Baylor (som møder #12 Oklahoma, #9 Oklahoma State og #15 TCU de næste tre uger)
#9 Oklahoma State (som møder #6 Baylor og #12 Oklahoma inden sæsonen er ovre)
#24 Houston (som mangler #21 Memphis og #20 Navy)

Der er med andre ord højst et ubesejret Big Ten-hold, et ubesejret Big 12-hold, Houston og Clemson efter konferencemesterskabskampene.

Apropos Big 12, så var deres problem sidste år, at de ikke har en konferencemesterskabskamp. Det betyder, det er svært at kåre en vinder. Og så spiller de jo en kamp mindre. Den ekstra kamp er for de andre konferencevindere en ekstra kvalitetskamp, eftersom du spiller mod den anden divisionsvinder. Sidste år stod de med Baylor og TCU, begge med en record på 11-1. I år kan det sagtens ske igen:

  1. Baylor slår Oklahoma State, Oklahoma vidner ud. Baylor og Oklahoma er 11-1.
  2. Baylor taber til Oklahoma State, Oklahoma vinder ud. Oklahoma og Oklahoma State er 11-1.
  3. Oklahoma State taber til Baylor. Baylor taber til Oklahoma. Baylor og Oklahoma State er 11-1.
  4. TCU vinder ud, Baylor taber kun til TCU. TCU og Baylor er 11-1.
  5. TCU vinder ud, Oklahoma State taber en kamp. TCU og Oklahoma State er 11-1.
  6. TCU vinder ud. Dermed er Baylor 11-1, hvis de vinder de andre. Det inkluderer Oklahoma State. Vinder Okie State de andre. I så fald er TCU, BAylor og Oklahoma State alle tre 11-1

Sidste år var head to head afgørende, eftersom #5 Baylor havde slået #6 TCU. Man kan vende den om og sige, TCU burde have endt højest, eftersom de tabte til et godt hold (Baylor), mens Baylor tabte til et ringere hold (West Virginia). I sidste ende endte begge hold udenfor top fire. Det har også en hel del at gøre med deres øvrige schedule. I Big 12 spiller alle mod alle, så det er måske værd at se på, hvem der har spillet mod de bedste out of conference-modstandere – ikke mindst fordi vi ved, CFP-komitéen lægger vægt på den slags. Her har TCU spillet mod og slået et anstændigt men ikke godt Minnesota-hold, mens Oklahoma har spillet mod og med nød og næppe slået et anstændigt men ikke godt Tennessee-hold. Hverken Oklahoma State eller Baylor har spillet mod noget hold, det kan betale sig at nævne. På den front har Oklahoma og TCu altså en fordel over de to andre.

SBNation kigger lidt på noget af det samme her, og pointerer netop det med kvalitetsmodstandere. Det er også her vi finder årsagen til, at hold med nederlag ligger foran ubesejrede hold:

As for why Bama and ND are ahead of those Big 12 teams, consider this: Bama’s beaten six teams with winning records (committee longhand for “quality opponent”) and Notre Dame has four, but Baylor and OSU have a combined two. That’s why Iowa’s so high, too; the Hawkeyes have four of their own.

Der er lidt mindre statistik denne gang, men lad os lige dvæle lidt ved det faktum, at Big Ten har flest hold (seks) ranked i både AP’en og CFPR. Og med Mississippi og Texas A&M kan SEC altså bryste sig af at have ligeså mange hold ranked som AAC. SEC er normalt kendt som konferencen, mens AAC er en Group of Five-konference og således “burde” have færre hold ranked end de fem Power Five-konferencer (ACC, Big 12, Big Ten, Pac-12 og SEC). Bevares, SEC-holdene ligger (i CFPR) #2, #9, #11 og #17, mens AAC-holdene ligger #20, #21, #22 og #24, men alligevel…

CFPR 15-10

AP Poll 15-10

Coaches Poll 15-10

Billede: IndependentMail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *