TV-guiden: Lørdag, uge 9

Temple

Konsensus er, at denne uge er utroligt svag. Der er få rigtig interessante opgør, og fordi de kommer næste uge, har en række hold bye weeks. Men som vi så sidste uge, så er det de på papiret kedelige uger, der tager os på sengen.

I sidste uge tabte to top ni-hold. Urangerede USC var på bizar vis ganske vist favoritter til at slå #3 Utah, og det gjorde de. Mere overraskende var den vanvittige afslutning på #9 Florida States kamp mod Georgia Tech, som blev det første ACC-nederlag til FSU siden 6. oktober 2012.

Apropos ACC, så er aftenens første – forholdsvist – interessante kamp Virginia Tech (3-5) hos Boston College (3-5) i Massachusetts klokken 17.30 på ESPN. Kampen matcher den mest vindende FBS-træner, Virginia Techs Frank Beamer (276 sejre), med et af de allerbedste forsvar i college. Sidste år spillede Virginia Tech 0-0 mod Wake Forrest og skulle ud i dobbelt overtid, før den endte 6-3. Boston College er nummer tre i scoring defense og tilalder kun 11,8 point/kamp. Kun Clemson har scoret flere end 17 point, og de har præsteret tre shutouts. Deres angreb er til gengæld nummer 115 af 128, så der er en vis sandsynlighed for, at vi kan få endnu en 0-0-kamp, selvom over/under-linjen ligger på 37,5. Hvis du distraheres af scoringer, så er dette formentlig kampen for dig.

SEC East er ikke afgjort endnu, men Florida kan afgøre det med en sejr over Georgia på lørdag, hvor Georgia (5-2) møder #11 Florida (6-1) på Jacksonville Jaguars’ hjemmebane, EverBank Field, klokken 20.30 på CBS. Dette er et rivalopgør af kæmpe betydning for begge hold. Oprindeligt kaldtes det “the World’s Largest Outdoor Cocktail Party,” men det har man ændret, da man ikke finder det passende, at opfordre til druk blandt studerende.Det går nok. Den slags plejer de jo at klare helt uden officielle opfordringer.

World's Largest Outdoor Cocktail Party1

The World’s Largest Outdoor Cocktail Party er spillet cirka 92-93 gange, og nej jeg kan ikke bare slå det op, for uenighederne og modstanden overfor hinanden er så stor, at de ikke engang er enige om, hvor mange gange, de er mødtes. Georgia siger 93, for de mener, at det hold, de slog 52-0 i 1904, var Florida, men Florida siger, at det ikke var det moderne universitet, men en af fire forgængere. Derfor tæller 1904 ikke. Georgia fører opgøret 49-41-2 eller 50-41-2, who knows? Som altid med rivalopgør, må man “throw out the books,” som man siger. Alt kan simpelthen ske. Vi så, hvor tæt Alabama var på at tabe til Tennessee i lørdags, og således er det heller ikke en garanti for noget som helst, at Florida er favoritter til at vinde med tre point.

Den eneste store kamp, og den eneste mellem ranked opponents, er når #9 Notre Dame (6-1) tager til  #21 Temple (7-0) i Philadelphia, Pennsylvania. Klokken 1 på ABC. Notre Dame er 6-1, men det ene nederlag kom til nuværende #3 Clemson, så det ser egentlig helt anstændigt ud. Temple er 7-0 for første gang siden nogensinde. De har dog været 7-0-1 – i 1934. For at nå hertil måtte de forbi Penn State, og det kom de. Det var første gang siden 1941. Temple er altså den ultimative underdog her. Notre Dame var oprindeligt en lille drengeskole, så da de blev gode, var det en klassisk rags to riches-historie. Det er derfor ironisk, at de nu er Goliath, mens Temple er David.
Notre Dame er favoritter til at vinde med 11, og man skal da også huske, at Notre Dame har mødt en ganske anden kaliber af hold, end hvad Temple har mødt. Det er mere imponerende at gå 6-1 med ND’s schedule, end det er at gå 7-0 med Temples. Ikke desto mindre er denne kamp den bedste at se, og det ville jo være fantastisk (for alle andre end Notre Dame-fans), hvis den lille, evige underdog kunne slå endnu en af college footballs mastodonter.

Alle rankings foran holdene er baseret på den aktuelle AP top 25 indtil det første sæt College Football Playoff rankings offentliggøres den 3. november.

Billede: CoachandPlayer.com, gamedayr.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *