National Signing Day, der på bedste amerikanske vis også ofte benævnes NSD, finder typisk sted den første onsdag i februar. Mellem den sidste bowl-kamp, som er The College Football Playoff Championship Game, i begyndelsen af januar og draften, er dette højdepunktet.
En high school-spiller kan inviteres på besøg på skolen, hvor han så får den store VIP-tour. Nogle steder giver man ham lidt ekstra – ulovlige benefits – såsom for eksempel meget interesserede, smukke damer. Det er en skandale, hver gang det kommer frem, at den slags foregår, men det sker altid igen. Han kan besøge alle de colleges, han vil, og så mange gange han vil. Han bliver også typisk inviteret til kampe på stadion.
Træneren kommer også på besøg hos knægten og hans forældre.
Så kan han i løbet af processen beslutte sig for for eksempel Oklahoma og annoncere det offentligt. Men indtil han sender sit såkaldte Letter of Intent (LOI), tæller det ikke. Således kan han på den sidste dag, hvor skolen kan modtage brevet – National Signing Day, ombestemme sig og tage til ærkerivalerne Texas. Efter denne dato binder aftalen.
Brevet sendes oftest som fax til skolen. Nogle skoler har et livecam, der følger faxmaskinens aktivitet den pågældende dag. Det er sådan noget, man kigger på et par timer, og så begynder man at spekulere over, hvad man egentlig spilder sit liv på. Hvor gik man galt?
Mange spillere annoncerer deres valg for rullende kameraer, og den typiske metode er, at have et par hatte eller tre foran sig – en for hver af skolerne imellem hvilke valget står. Man leger gerne lidt med det og lader som om, man tager en anden end den, man egentlig har tænkt sig.
Et par sjove er:
Defensive end Solomon Thomas, der refererer til Stanfords kælenavn The Tree og det faktum, at det er et eliteuniversitet med masser af nørder:
Landon Collins og særligt hans mor:
Kevin Hart: