Historietimen: Division I Recruit Kevin Hart

Kevin Hart3

Da Kevin Hart, som voksede op i Californien, var lille, drømte han om at spille football i college. Det er en drøm, mange deler, men forholdsvis få realiserer. Som Hart blev ældre, hævede han ambitionsniveauet. Det han egentlig ville, var at spille Division I football. Det indsnævrer feltet en hel del, så det krævede, at han virkelig gav alt, hvad han havde.

Det gjorde Kevin Hart. Han havde altid været en stor dreng, så det var først, da familien flyttede til den lille flække Fernley i Nevada, at han fik lov at være med på holdet. Her fik han cementeret sin position som offensive guard for Fernley High School Vaqueros. Han spillede godt og var på vej til at blive den første Vaquero til at spille i Division I. Han gav sig selv kælenavnet D-I af den grund.

Da han var i sit senior year i high school, rekrutterede Pac-12-skolerne Oregon og Washington ham. Det samme gjorde det nærliggende hold Nevada. Ifølge Kevin Hart modtog han tillige rekrutteringsbreve fra Cal, Boise State, Oregon State, Illinois og Oklahoma State.

I sidste ende stod valget mellem Oregon og Cal, og et par dage før National Signing Day i 2008 i gymnastiksalen på sin high school og for rullende kameraer valgte Kevin Hart en Cal-hat og lod en Oregon-hat ligge på bordet foran sig. Han forklarede, at det var Cal’s head coach, Jeff Tedfords personlige engagement i rekrutteringsprocessen, der havde gjort udslaget.

Kevin Hart 1

Kevin Harts drengedrøm var gået i opfyldelse; han skulle spille Division I football.

*   *    *

Men det var løgn det hele. Oregon, Washington og Nevada havde sendt ham breve, men bakkede hurtigt ud, da det gik op for dem, han havde alt for lave karakterer og for lidt talent til, at de ville tage en chance med ham.

På det tidspunkt havde Kevin Hart fortalt alt og alle, der ville høre på det, at han skulle spille Division I football. Hvad skulle han have fortalt dem? At han var så dårlig akademisk, at hans talent på banen ikke kunne opveje for det? Det var ikke en mulighed for Kevin Hart, så han vedblev at fortælle om, hvordan han til stadighed blev rekrutteret af skoler fra hele det vestlige USA.

Hurtigt var løgnen så altomfattende, at han ikke kunne se en vej ud af den. Så han valgte at fortsætte den til sin naturlige og uundgåelige konklusion: Beslutningen og den efterfølgende afsløring, når Cal ville fortælle, de aldrig havde rekrutteret ham.

Begge dele kom hurtigt – indenfor timer af hinanden.

*   *    *

Kevin Hart2Heldigvis slutter historien om Kevin Hart ikke her, for han kom på Feather River College i Californien. Det er et junior college, og her blev han first-team All-California Junior College Lineman. I 2012 blev han rekrutteret af Missouri Western State, som er en Division II-skole.

Kevin Harts træner i junior college mente, Division I-hold ville have rekrutteret ham, hvis han havde haft flere år tilbage at spille i – efter juco havde han kun to år tilbage.

Om han spillede en down for Missouri Western State, her jeg ikke kunnet finde ud af, men han blev rekrutteret og fik uniformen på.

Billeder: Complex.com, DoubleCoverageFootball.com, GoGriffons.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *