Historietimen: Lee Corsos forudsigelser

Lee Corso first pick

Hvis du har fulgt lidt med i college, så har du helt sikkert set Lee Corso tage et holds maskots hoved på. Det har han i skrivende stund gjort 261 gange. Det er en tradition, han selv fandt på i 1996 før en Penn State-Ohio State-kamp. Han valgte Ohio State over Penn State (billedet ovenfor). Han har i øvrigt kaldt den kamp seks gange. Hver gang har han valgt Ohio State og Brutus Buckeye, og han har haft ret fire af gangene.

Lee Corsos baggrund begynder med, at hans to italienske forældre møder hinanden i USA. Den højest uddannede af dem, moren, har afsluttet 5. klasse. Det er derfor lidt af en bedrift, at Corso kommer på college, hvor han endda, udover at spille quarterback for Florida State, får en kandidatgrad. Det er dog football, der bliver hans levevej. Han slår sig på coaching, hvor han er head coach i college fra 1969 til 1984. I 1985 træner han i den nu hedengangne USFL-liga. Og fra 1987 blev han så tilknyttet ESPN College GameDay. Corsos rolle her er veldefineret, ligesom de andre deltageres roller er.

Er der noget, man elsker i college, så er det traditioner og historie, så selvom Corso er 80 år gammel og mange også synes, han er for gøglet, så går han ingen steder. I en sport hvor hold har kæmpet mod hinanden på banen i langt over 100 år, passer det perfekt at have sådan en ældre herre siddende i (college football-)primetime hver uge.

Lee Corso Florida1

Det gode ved Corso er, at han faktisk også oftest rammer rigtigt. Han er jf. ESPN’s record og de efterfølgende kampe per dags dato 178-83. Særligt rammer han rigtigt, når han gætter på USC-kampe. Her er han 21-0 ift. udfaldet. 16 gange har han spået dem til at vinde, og fem gange til at tabe.

Der mangler et par valg nedenfor, for ifølge ESPN er han som sagt oppe på 261 valg. Tallene i listen nedenfor er baseret på 252 valg (valgene fra i år plus denne liste). På trods af de manglende valg, står det alligevel ret klart, at nogle hold vælges oftere end andre. Alabamas head coach Nick Saban lykønskede ham da også på hans 80-årsfødselsdag:

Nick Saban throws on the mascot head to wish Lee Corso a happy 80th birthday. #Happy80thCoach

A video posted by College GameDay (@collegegameday) on

Det hold, han oftest har spået til at tabe, er Notre Dame (14 gange), men også de er med på spøgen:

Lee Corso Notre Dame

Corsos lille show har over tid udviklet sig, og i dag tyr han ofte til mere gennemførte uniformer – og så selvfølgelig våben.  

Lee Corso gør college football bedre, fordi han forstår, det handler om at hygge sig og have det sjovt, og fordi, han er gal i hovedet – uanset hvilket han lige måtte have på. Selv hvis det er hans eget:

Lee Corso - Lee Corso

Lee Corsos headgear-valg1

Her til sidst er en video fra for et par år siden. Den kigger tilbage på denne tradition, der nok må siges at være både en af de mest fjollede og en af de mest elskede i college football:

Al materiale her er selvsagt i sidste ende ESPN’s.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *