Recap: Uge 4

Utah at Oregon2

Så ruskes der lidt op i de to polls igen. Først og fremmest tabte Oregon, der allerede har set lidt iffy ud. Og ikke nok med at de tabte. De tabte som #13 til #18 Utah, og de gjorde det på hjemmebane, og de tabte 62-20. Utah fik en yard mere, hver gang de løb, og de fik to yards mere, hver gang de kastede. Utah scorede 42 ubesvarede point, før Oregon i slutningen af fjerde quarter, mod Utahs second stringers fik reduceret ydmygelsen med et touchdown.

Utah at Oregon1

Der er ikke rigtig en pæn måde at sige det på. Oregon blev ydmyget. De kunne simpelthen ikke eksekvere. Efter nederlaget her røg Oregon ud af AP’en. Sidste dag, de ikke var ranked, var 26 september 2009, og nu er de igen ude fra og med den 27 september 2015. De har altså været konstant ranked i nøjagtig seks år.
I den periode er Oregon 69-12, og de har hvert år tabt en eller to kampe. De har været til tre BCS Bowls (2x Rose Bowl og en Fiesta Bowl), et BCS National Championship Game og så vandt de endnu en Rose Bowl sidste år i College Football Playoff-semifinalen, før de tabte endnu en kamp om det hele mod Ohio State. Det er 2.192 dage i AP Poll’en. Dengang var Anders Fogh Rasmussen lige trådt tilbage som statsminister for at overlade butikken til Lars Løkke Rasmussen, som siden tabte et valg til Helle Thorning-Schmidt og senere vandt et over hende. Italien var verdensmestre i fodbold dengang, og Michael Schumacher var stadig med Ferrari, før han tog tre sæsoner med Mercedes-Benz.

Nu sidder Alabama på det længste streak som top 25-ranked. 120 uger har de været ranked – siden før 2008-sæsonen. Da hed USA’s præsident George Walker Bush, og der var OL i Beijing. Dengang hang job på træerne, og træerne stod foran huse, der kostede betydeligt mere end nu. Alligevel kunne du låne til dem. Anders Fogh Rasmussen proklamerede, at de økonomiske lærebøger skulle skrives om, fordi de forudså en nedtur i økonomien.

UCLA at Arizona2

Ugens store kamp var #9 UCLA hos #16 Arizona. Lee Corso valgte Arizona (og er nu 1-3 på året), selvom UCLA var favoritter til at tage den med tre point. I sidste uge var jeg lidt loren ved Rosen, the Chosen, men UCLA’s true freshman quarterback, Josh Rosen havde en stjerneaften: 19 for 28 og 10,1 yards per kast, to TD og 0 INT. Jeg skrev i optakten, jeg nok ville sætte min lid til løbespillet. Det var der så ingen grund til, slet ikke når feature-backen, Paul Perkins kun fik 3,5 yards per carry. UCLA ser ud til at være the real deal, og det samme gør deres quarterback.

Således røg endnu et Pac-12-hold ud, Arizona er ude, efter nederlaget til UCLA. Det vil sige, begge store Arizona-hold er ude af AP’en. Til gengæld gik det i nul for Pac-12, eftersom Cal kom ind, efter at de slog Washington på udebane.

Greyson Lambert

Georgia holder deres stabile niveau mod underlødig modstand. Quarterback Greyson Lambert har misset et kast denne uge og et i sidste uge. Det er helt vildt, og han og wide receiver Malcolm Mitchell bliver lidt af en udfordring for Alabamas usikre secondary på lørdag. Running back Nick Chubb har løbet for 599 yards og seks touchdowns i år. Sikke et angreb! Og forsvaret tillader endda kun 13,5 point per kamp. Det bliver spændende at se dem mod Alabama.

Der var også andre upsets: Duke slog Georgia Tech, som pludselig ser lidt slatne ud, efter at den samlede football-presse startede dybt imponerede ud. Og hvad med Jim Harbaughs Michigan-hold? Efter nederlaget i åbningskampen, hvor de tabte med syv til Utah (der nu efter sejren over Oregon ser helt gode ud) er de 3-0 med 35-7, 28-7 og nu 31-0-resultater. Jeg glæder mig allerede til 17. oktober, hvor de spiller mod statsrivalerne Michigan State.

Der var også andre upsets: Kentucky slog #25 Michigan. De var tæt på at nuppe Florida i sidste uge, hvor de tabte med fem point. Denne gang gjorde de det, og Kentucky (2-10, 2-10 og 5-7 de sidste tre sæsoner) ser nu for alvor ud til at være på rette spor.
Michigan slog #22 BYU. Jim Harbaughs Michigan tabte åbningskampen til Utah, men Utah ser nu gode ud, efter de har slået Oregon, så det er helt acceptabelt. Michigan tabte den kamp med syv, og derefter er de 35-7, 38-7 og 31-0. Jeg glæder mig allerede til opgøret med statsrivalerne, Michigan State.
Duke slog #20 Georgia Tech, der nu ser lidt slatne ud efter to nederlag i træk.

Det er nu, det rigtig begynder at blive sjovt, for alle begynder så småt at have mødt mindst en rigtig god modstander, og så kan man for alvor sammenligne holdene.

Billeder: @athlonsports på Twitterailyemerald.com, fansided.com, onlineathens.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *