Recap: Uge 2

Michigan State

Danske Hjalte Froholdts Arkansas Razorbacks spillede den kedelige rolle i weekendens værste upset. Arkansas kom ind til kampen rangeret nummer 18. De tabte så 16-12 til Toledo. Før sæsonen havde SB Nations Bill Connelly Arkansas #14 og Toledo #73. CBS Sports havde Arkansas #16 og Toledo #57. Der er med andre ord ingen undskyldning for nederlaget. Som Bear Bryant sagde, så er det de samme ting som altid, der vinder, og vi finder bare på en række undskyldninger, når vi taber. Denne her er der ingen vej uden om bare at skamme sig over.

Arkansas crying

Froholdt er i øvrigt registreret for en en enkelt tackle i kampen. Arkansas’ head coach, Bret Bielema, havde i øvrigt netop hånet Ohio State for deres lette schedule. Men hey, Bielema, i det mindste vinder Ohio State over deres cupcakes.

Det er derfor, man skal tage sig sammen, også mod cupcakes, ideelt set skal man score over 70 mod dem hver uge ligesom Mississippi.

mississippi uge 2

De tre kampe, jeg havde anbefalet, leverede alle varen:

  • #7 Oregon hos #5 Michigan State var et brag af en kamp. MSU var favoritter til at vinde med fire. De vandt 31-28 i en kamp, hvor deres front seven som ventet gjorde livet surt for Oregons løbeangreb. 2,9 yards fik Oregon per løb. MSU’s forsvar stoppede Oregons forsøg på en 4th down conversion to gange i fjerde quarter, og i sidste ende endte kampen altså i deres favør.
    Oregon QB Vernon Adams Jr. virkede igen overbevisende. han completede blandt andet et venstrehåndskast, og så fordelte han bolden godt. Fire receivers greb den mindst tre gange og alle med et snit på mindst 11,3 yard/catch. En af Adams’ to interceptions blev dog konverteret til et touchdown af MSU, så bedre er han heller ikke. Men husk på, at dette var hans anden kamp som fuldblodsstarter, og det var mod et af landets allerbedste forsvar.
  • Så nævnte jeg #19 Oklahoma hos #23 Tennessee. Tennessee lagde hårdt ud og spillede dominerende. Allerede i andet quarter var de oppe på 17-0. Det var dog for tidligt at slukke TV’et, for Oklahoma scorede så 17 ubesvarede point. Kampen røg i overtid, hvor begge hold scorede et touchdown og ekstra point. Først i dobbelt overtid trak Oklahoma fra Tennessee med et ubesvaret touchdown og vandt kampen 31-24. Som du kan forstå, var det ikke verdens smukkeste football. Ingen quarterback formåede at complete halvdelen af sine kast eller at kaste for blot fem yards per forsøg. En enkelt running back gjorde, hvad ingen anden RB eller receiver formåede – at nå over 100 yards. 106 fik Tennessee-spilleren, og så lå holdet stadig på 2,9 yards per løb, mens Oklahoma ikke var meget bedre med 3,4.
  • Den sidste anbefalede kamp blev også tæt. #14 LSU endte med at slæbe en to points sejr hjem mod #25 Mississippi State. Mississippi State brændte et 52 yards-field goal, som tiden løb ud. Det kunne have sikret dem sejren, men sådan skulle det ikke være.
    LSU spillede som LSU typisk har gjort det i senere år: De løber henover dig, og du får ingen chance for at gengælde ydmygelsen. Stjerne-running back Leonard Fournette løb for 159 yards, og quarterback Brandon Harris løb næsten ligeså meget, som han kastede (48 mod 71 yards). LSU løb 5,7 yards per carry, mens Mississippi State blev holdt til 1,7. Ingen vejne kom de. Til gengæld lykkedes det rutinerede MSU quarterback Dak Prescott at kaste for 335 yards mod en forventet suveræn secondary, så på kastespillet hang MSU absolut med.

Og så var det så utroligt tæt på, at Arkansas slap for at være ugen upset. #6 Auburn tog hjemme imod #5 (i FCS, mind you) Jacksonville State. Den kamp var Auburn favoritter til at vinde med 46. Således så det ud med 0:39 igen:

Auburn-JSU

Med 39 sekunder igen fik Auburn udlignet, hvad der længe så ud til at blive et nederlag. Auburn hev den hjem i overtid, men kønt var det ikke. Slet ikke, når måltavlen var det eneste, de dominerede:

 


Billeder: fansided.com, sportspyder.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *