Recap: Uge 3

Mississippi at Alabama6

Endnu engang: Sikke en uge! kæmpe upsets, og vild bevægelse op og ned i ugens polls.

Stanford laver upset mod USC

Urangerede Stanford tabte i uge 1 til Northwestern, og så blev de mere eller mindre afskrevet, men i lørdags tog de til Sunny L.A. for at spille mod #6 USC. USC var favoritter til at vinde med ti point – de tabte med ti. Den svingende Stanford-quarterback, Kevin Hogan, spillede forrygende. Han completede omkring 78 procent af sine kast for i alt godt 270 yards – ligesom USC’s Cody Kessler. Kessler kastede i snit kortere, men til gengæld for tre touchdowns mod Hogans to.I sidste ende blev det et bedre løbeangreb fra Stanford, der afgjorde en kamp, der gik frem og tilbage i løbet af aftenen.

Således røg uligevægtige Stanford ind i AP’en igen, mens USC faldt hele 11 pladser til nummer 17.

Auburn ude af AP’en. Leonard Fournette med i front i Heisman-kapløbet

Auburn faldt ikke helt så meget – det var der ingen, der gjorde – til gengæld faldt Auburn helt ud efter deres nederlag til Leonard Fournette LSU. Selvfølgelig var hele holdet inde over, men den spiller, der stjal alle overskrifter denne uge, var running back Leonard Fournette. Nedenfor har jeg sammenlignet hans stats i kampen med hele Auburns:

Auburn at LSU3

Så kan jeg jo godt gå i gang med en masse maleriske beskrivelser af, hvor god han er, men tallene taler næsten for sig selv. Tallene og dette videoklip:

Mississippi vinder to i træk over Alabama

Da jeg skulle skrive om ugens polls, havde jeg derfor besluttet mig for at bruge et billede af triste Auburn-fans, fordi de er helt ude af top 25. Jeg blev som Alabama-fan rimelig grundigt trollet af Google:

Mississippi at Alabama2

Og der er grund til at være glade og skadefro, hvis man er Mississippi-fan. Alabama tabte på den mest ydmygende måde til et hold, de er vant til at slå. Faktisk så meget, at dette opgør, der har kørt siden 1894, aldrig tidligere har været vundet to år i træk af Mississippi. Sidste gang Mississippi vandt over Alabama i Tuscaloosa var i 1988 – før en eneste af spillerne var født.

Hvis man er Alabama-fan ærgrer man sig over, at Mississippi fik 24 point ud af kampens fem turnovers, som alle gik Mississippis vej – særligt når kampen ender 43-37. Man ærgrer sig ikke mindst over, at man ikke selv solgte sin sjæl til djævlen, som må være prisen for at dette spil lykkes:

Som man kan se af de overordnede stats nedenfor, så var det turnovers, der slog et ellers godt hold ihjel. Selvom defensive end og future first rounder Robert Nkemdiche og resten af Mississippis forsvar leverede varen, og selvom quarterback Chad Kelly og stjerne-receiver Laquon Treadwell fandt hinanden på vigtige tidspunkter, så var Alabama et mere balanceret hold. På afgørende tidspunkter holdt de Mississippi til three-and-out, og Derrick Henry løb for 127 af ‘Bamas 215 rushing yards, mens Mississippi som hold ikke nåede 100. Så hatten af for Mississippi for at vinde med 73 og 76 point i de første to kampe og så denne, alt sammen uden en reel løbetrussel. Og hatten af for Alabama for at komme et enkelt eller to spil fra en udligning efter at være nede med tre touchdowns i anden halvleg. Holdet gav ikke op, selvom fansene begyndte at liste mod udgangene.

Mississippi at Alabama4

Turnovers afgjorde det. Og så selvfølgelig ham her, der åbenlyst jinxede lortet:

Mississippi at Alabama5

In other news: Arkansas med danske Hjalte Froholdt fortsætter nedturen. De var af mange spået en rolle som darkhorse-vinder af SEC West, men nu har de tabt for anden uge i træk til et hold, de var favoritter til at slå. Denne gang var de 12-points favoritter til at slå Texas Tech. De tabte med 11.

Texas, der blev jævnet med jorden af Notre Dame, og som efterfølgende skulle bruge en Texas size truck fuld af held til at slå Rice, var et misset ekstrapoint fra at udligne mod 3-0 Cal. De tabte med et minut tilbage kampen 45-44. Texas head coach Charlie Strong bør iklæde sig skæg og briller, hvis han har planer om at forlade sit kontor indenfor den nærmeste fremtid.

Hurtigt spørgsmål: Hvor mange field goals blev der scoret i #22 Missouris 9-6-sejr over Connecticut? Det er rigtigt: 0. Et touchdown med ekstrapoint og en safety til Missouri og et touchdown med brændt ekstrapoint til Connecticut.

#8 Notre Dame vandt over #14 Georgia Tech i en kamp, der virkede mere overbevisende, end 30-22-slutresultatet antyder. Det ser altså lyst ud for Notre Dame, selvom de har mistet en god håndfuld startere allerede – inklusive quarterback Malik Zaire.

#1 Ohio State var favoritter til at slå Northern Illinois med 34,5 point. De slog dem med syv. En af Heisman-favoritterne, quarterback Cardale Jones, kastede to interceptions. Så blev han taget ud, og ind kom en af Heisman-favoritterne, quarterback J.T. Barrett, som kastede en tredje. I alt havde Ohio State 5 turnovers, men de modtog også to interceptions, hvoraf en af dem blev returneret til et touchdown. Dette var første gang i 38 kampe (siden september ’12), at Ohio State scorede 20 eller færre point.

Hvis man har lyst, kan man jo spørge sig selv, hvad der er mest imponerende: Alabamas 37 point og 503 yards med en turnover margen på 0-5 mod #15 Mississippi, som man var favoritter til at slå med 7, eller Ohio States 20 point og 298 yards med en turnover margen på 2-5 mod Northern Illinois, som man var favoritter til at slå med 34,5. Men et W er et W.

På samme måde kan man spørge, om det nu også var helt fair, at Stanford rykker fra urangeret til #21, efter de slog USC, der var #6 før nederlaget og nu er #19 – to pladser foran det hold, der lige har slået dem. Så virker det mere fair, at Alabama og Mississippi næsten byttede pladser (#2 til 12, og #15 til 3).

Læs også om ugens polls.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *