Dette er en del af en serie, hvor jeg giver dig fem grunde til at holde med et givent hold, for det er sjovere at følge med i sporten, når man har en favorit. Vi kigger på de store, kendte hold og deres traditioner, vandrehistorier og generelle sejhed.
(Opdateret efter 2015-sæsonen)
(De første seks afsnit af serien kørte sidste år på Gul Klud, som jeg var tilknyttet på det tidspunkt)
I dag kigger vi nærmere på The University of Notre Dame Fighting Irish. Universitetet ligger i South Bend, Indiana.
Notre Dame er et klassisk storhold, og således hævder de hele 11 nationale mesterskaber: 1924, 1929,1930, 1943, 1946, 1947, 1949, 1966, 1973, 1977 og 1988.
Der er syv spillere, som har vundet en Hesiman hos Notre Dame – det er det meste overhovedet: Angelo Bertelli (quarterback , 1943), Johnny Lujack (quarterback, 1947), Leon Hart (tight end og defensive end, 1949), Johnny Lattner (halfback, 1953), Paul Hornung (halfback, safety, kicker, 1956), John Huarte (quarterback, 1964) og Jim Brown (wide receiver, 1987).
Deres største rivaler er: USC (46-36-5 Notre Dame), Navy (76-12-1 Notre Dame), Michigan (24-17-1 Michigan) og Michigan State (48-28-1 Notre Dame).
De spiller på Notre Dame Stadium, som har en kapacitet på 80.795. Det er også kendt som ”The House That Rockne Built,” fordi den legendariske head coach Knute Rockne også var chefarkitekt på projektet.
Lad os kigge på en håndfuld ting, der bare gør Notre Dame sejere end alle de andre.
1.
Touchdown Jesus. Notre Dame er et katolsk universitet, og de har en velsignende Jesus malet på en bygning, der er synlig bag den ene endzone. For en football-fan ser det ud som om, Jesus laver dommerens touchdown-signal, og derfor kaldes han Touchdown Jesus. Hvor sejt er det ikke?
2.
Du tror måske, America’s Team er Dallas Cowboys, og det er det også, men det var Notre Dame, før det var nogen andre. Allerede i 1920’erne blev de kendt som ”America’s Team.” Sidenhen blev Notre Dame et af de mest succesfulde hold overhovedet, men til at begynde med var de bare et lillebitte hold fra en lille katolsk skole, som tævede alle de store, klassiske hold. Det er den klassiske underdog-historie. From rags to riches. Man kunne lave en film over det.
3.
Og den film hedder Rudy. Det er en film baseret på den sande historie om Rudy Ruettiger, som kæmpede hele sin ungdom for at få lov at spille for Notre Dame, men han var ikke god nok. Til sidst får han så lov at spille et enkelt spil. Det er en af de mest ikoniske sportsfilm overhovedet, og den er et godt billede på hele fortællingen om Notre Dame. ”The little engine that could.”
4.
Knute Rockne er født i Norge og emigrerede som barn til USA. Han er faderen til al football, som vi kender det i dag. Derudover var han elitestuderende, fløjtenist, skribent, forfatter, kemiker, fritidsgartner, løbetræner og far til fire. Og så var han som nævnt hovedmand bag konstruktionen af Notre Dame Stadium. En travl mand med andre ord.
Han er kendt for at popularisere kastet f.eks. Det er rimelig stort. Andre brugte det før ham, men han var den første til at basere sin gameplan på det og ikke bare bruge det til små pitches. Det var også ham, der førte an med oprettelsen af ”the two-platoon system,” altså det både at have et sæt angrebsspillere og et sæt forsvarsspillere. Han har den højeste sejrsprocent af nogen Division I FBS head coach nogensinde: 105-12-5 (0,881). Han vandt fire nationale mesterskaber (1919 (ikke ”claimed” af skolen), 1924, 1929 og 1930).
Han har også lidt af et coaching tree. For eksempel Frank Leahy, der også vandt fire mesterskaber som head coach for Notre Dame (og et med Boston College) (1943, 1946, 1947 og 1949). Leahy har den næsthøjeste sejrsprocent i college. Leahy trænede blandt andre Vince Lombardi, som alle NFL-fans kender. I den forbindelse kan det nævnes, at Rockne også trænede Earl Lambeau, der stiftede Green Bay Packers og hyrede Lombardi. Lombardis eneste slutspilsnederlag var i øvrigt til Buck Shaw, som også spillede under Rockne.
Rockne var Frank Thomas’ mentor. Frank Thomas vandt to nationale mesterskaber med Alabama, inklusive et, hvor Bear Bryant spillede på holdet. Bryant vandt senere seks mesterskaber som head coach hos Alabama. Det skal dermed tages ret så bogstaveligt, når han kaldes faderen til football, som vi kender det.
Man kunne lave en film over ham. Den hedder i øvrigt Knute Rockne, All American og har blandt andre Ronald Reagan i en af rollerne – som The Gipper.
5.
Når man har været et storhold i årtier, har man episke historier. Der er f.eks. den om George Gipp (1895-1920), blot kendt som ”The Gipper.” The Gipper foretrak egentlig baseball, og ville have spillet det professionelt, hvis han ikke var død som 25-årig af en infektion. I sine sidste tre sæsoner (1918-1920) førte han holdet i både kast og løb. Hans totale løbe-yards (2.341 yards) stod som skolerekord i 58 år – en periode, hvor Notre Dame vandt ti nationale mesterskaber. Når du spiller halfback, quarterback og punter, er så god til det og dør så tidligt, så bliver du udødelig. På sit dødsleje sagde The Gipper efter sigende til Rockne:
I’ve got to go, Rock. It’s all right. I’m not afraid. Some time, Rock, when the team is up against it, when things are wrong and the breaks are beating the boys, ask them to go in there with all they’ve got and win just one for the Gipper. I don’t know where I’ll be then, Rock. But I’ll know about it, and I’ll be happy.
Rockne brugte linjen ”Win just one for The Gipper” i 1928, da Notre Dame var underdogs mod ubesejrede Army. De vandt 12-6, og siden var linjen udødelig. Den blev senere brugt, da Ronald Reagan støttede George H. W. Bush i præsidentvalget i 1988. ”Win just one for The Gipper,” sagde Reagan, der jo tidligere havde spillet The Gipper. Og da George W. Bush genopstillede i 2004 sagde han efter Reagans nylige død, at ”this time we can truly win one for The Gipper.”
En anden stor historie er den om ”The Four Horsemen” – apokalypsens fire riddere på dansk. Det er en bibelreference, og det er meget passende for den lille katolske skole. Beskrivelsen dækker over kvartetten, der udgjorde Notre Dames quarterback, left og right halfback og fullback for godt 90 år siden. 18. oktober 1924 skrev New York Herald-Tribune:
Op imod en blågrå oktoberhimmel red apokalypsens fire ryttere igen.
I dramatiske overleveringer er de kendt som hungersnød, pest, ødelæggelse og død. Disse er kun aliasser. Deres rigtige navne er: Stuhldreher, Miller, Crowley og Layden.
Apokalypsens fire ryttere ledte holdet ubesejret gennem sæsonen med en samlet score på 285-54 og Notre Dames første nationale mesterskab.
Go Irish!
Billeder: ND.edu, UserB/Wikipedia, Wikipedia, @Knute_Rockne på Twitter, Theo’s Little Bot/Wikipedia, Wikipedia, Wikipedia