I college taler man om, at ”go bowling” som en præstation. Men der er ikke noget entydigt system i bowl-kampene. Historisk set har der været nogle bowls, der var store og prestigefyldte, fordi de oftest fik parret to af de bedste hold mod hinanden – nogle gange endda nummer 1 og 2. Dermed blev den nationale mester afgjort i disse kampe. De er mere eller mindre de følgende: Rose Bowl (Pasadena, Californien), Orange Bowl (Miami, Florida), Sugar Bowl (New Orleans, Louisiana) og Cotton Bowl (Dallas, Texas) – senere også Fiesta Bowl (Phoenix, Arizona). Disse samt Peach Bowl i Atlanta, Georgia er også de steder, der danner rammerne for de i 2014 introducerede playoff-kampe.

Men der er mange flere bowls – i 2015 er der 42. De ligger som Super Bowls typisk i de sydlige regioner af hensyn til vejret. En bowl-kamp kan ses som en slags belønning for spillerne, så en solskinsferie er lidt sjovere end slud i Michigan.

For ikke så længe siden betød en bowl-kamp næsten altid en ”winning record.” Men med 42 bowls kommer 84 hold til at spille i bowls, og det er så stor en del af 128 hold, at det ikke holder længere. Man taler dog stadig om seks sejre altså en 6-6 regular season record, som værende det, der gør et hold “bowl eligible,” altså adgangsgivende til en bowl. Vinder du halvdelen af dine kampe, kan du godt regne med at komme til at bowle.

Bowl-deltagelse foregår per invitation. Det vil sige, at de, der administrerer den enkelte bowl-kamp, vælger, hvem de vil invitere. Det er kutyme at takke ja. Det er altså ikke sådan, at man nødvendigvis går efter det mest vindende hold, der er tilgængeligt. Man går efter, hvad der kan give en god kamp, men allermest går man efter hold med fanbaser, der vil rejse efter det. Ligger Syracuse og Michigan f.eks. med samme record, så vælger man Michigan, fordi de har flere fans, og flere ekstremt dedikerede fans. Det sælger billetter, hotelværelser og hotdogs.

(efter 2014-sæsonen)