Dette er en del af en serie, hvor jeg giver dig fem grunde til at holde med et givent hold, for det er sjovere at følge med i sporten, når man har en favorit. Vi kigger på de store, kendte hold og deres traditioner, vandrehistorier og generelle sejhed.
(Opdateret efter 2015-sæsonen)
University of Southern California Trojans, også kendt som USC, SC og Southern Cal, har hjemme i Los Angeles i Californien.
De spiller på Los Angeles Memorial Coliseum, som har plads til 93.607 tilskuere. Det har også været hjemmebane for rivalerne UCLA Bruins i flere årtier. det har været brugt under OL i 1932 og 1984, og så har NFL-holdende Los Angeles Rams og Los Angeles Raiders samt AFL-holdet Los Angeles Chargers holdt til der, men ingen så længe som USC, der har haft hjemmebane der siden 1923.
USC hævder 11 nationale mesterskaber: 1928, 1931, 1932, 1939, 1962, 1967, 1972, 1974, 1978, 2003 og 2004.
De har syv Heisman-vindere: running back Mike Garrett (1965), running back O.J. Simpson (1968), running back Charles White (1979), running back Marcus Allen (1981), quarterback Carson Palmer (2002), quarterback Matt Leinart (2004) og running back Reggie Bush (2005)*.
USC’s største rivaler er: Notre Dame (ND fører 46-36-5), UCLA (USC fører 45-31-7), i mindre grad Stanford (USC fører 61-31-3) og Cal (USC fører 68-30-5).
*De sidste to sejre i 2004 og alle 12 i 2005 er blevet “vacated,” hvilket vil sige, USC ikke må påkalde sig BCS-resultater, såsom deres nationale mesterskab i 2004 (de oplister stadig deres AP national champions-titel), og i den forbindelse er Reggie Bush’ Heisman-trofæ også blevet tilbageleveret. Læs mere om den historie her.
1.
USC kaldes også for tailback U, og du kan jo kigge på listen over Heisman-vinderne og deres positioner og gætte på hvorfor. Nuvel, et par af dem er godt og grundigt kontroversielle, men som atleter var de enestående. Da de gik i college, var de stadig inspirerende stjerner, og som sådan løb O.J. Simpson for 1.880 og 1.709 yards i to af sine sæsoner, og det blev belønnet med den mest overbevisende Heisman-sejr nogensinde. Og så har han også verdensrekorden i den nu ukurante distance 4×110 meter stafet.
I 2005, da Reggie Bush vandt Heisman-trofæet, var det med 222 yards per kamp – det var all-purpose yards, for han kunne alt. I en kamp mod Fresno State havde han 513 yards (294 løb, 68 grebne og 151 return). Bush vandt sin Heisman med næststørst margen nogensinde. Da han og Matt Leinart spillede i the Rose Bowl et par uger senere, var det den eneste gang, to Heisman-vindere har spillet sammen på samme hold.
Marcus Allen var den første running back til at løbe for over 2.000 yards i college. Han deler rekorden for flest 200-yards-kampe med Ricky Williams og Ron Dayne. De har alle tre 12 af dem.
Og så er der dem, der ikke vandt: Ricky Bell løb for 347 yards mod Washington State i 1976. Anthony Davis ville sikkert have vundet trofæet, hvis ikke det var fordi stemmesedlerne i 1974 skulle afleveres før sæsonen var færdig. Den praksis ændrede man året efter. I afslutningskampen mod rivalerne Notre Dame ledte han et comeback fra at være bagud 0-24. Han scorede 26 af de første 27 point i 55-24-sejren. Men det mest imponerende er det, han også kunne: Han vandt tre nationale mesterskaber med USC’s baseball-hold og to med football-holdet, hvor han også var returner, og på den position har han eller har han haft stort set alle NCAA-rekorder.
2.
A Perfect Day. Der er ikke noget bedre ved college football end hadet. Man hader sine rivaler og godter sig, når de taber. Hos USC er det mere end det. De har et begreb for, når deres rivaler taber, og de selv vinder. De kalder det slet og ret “A Perfect Day.” De holder styr på dem og fejrer dem. Konkret er en Perfect Day, når USC vinder, og Notre Dame og UCLA taber. På den måde må 2011 være et Perfect Year, for der var hele tre Perfect Days, og på to af dem var det USC, rivalerne tabte til.
3.
Hollywoods hold. Siden Oscaruddelingen fandt sted første gang i 1929 er mindst en person uddannet på USC blevet nomineret hvert år. USC ligger lige i Hollywoods baghave. Derfor får holdet tit mange af de største spillere fra high school. Teenagedrenge vil gerne være, hvor det sker. Hurtige biler og hurtige damer. Solskin og strande. Det lokker ret meget for en 17-18-årig fyr. Så USC har mere bling og flash end noget andet hold. De kendte støtter holdet (f.eks. Will Ferrell, Snoop Dogg (indtil sønnike committede til UCLA), Dr. Dre, John Wayne (som også spillede football), Fleetwood Mac og George Lucas), og dramtikken fra Hollywood lever videre på stadion.
Mellem tredje og fjerde quarter ridder en rytter ind på stadion på hesten Traveler, USC’s maskot, og tænder i den ene endzone på afstand en kæmpemæssig fakkel over stadion. Imens spiller det eneste college marching band med platinalbum under bæltet, USC Marching Band, spiller William Tell Overturen.
Og se lige, hvordan de løber ind på banen nedenfor. Det skæmmer jo lidt Hollywoods hold, at videoerne her er hjemmevideoer, men alligevel. Hvis du er til drama og seje ting – og det er du, for du er football-fan – så er det svært ikke at blive revet med af USC’s sans for det storslåede:
4.
Det episke. Vi var allerede inde på det under punkt tre, men USC har sans for det episke. Se blot på deres navn. Trojans referer naturligvis til antikkens Troja. Trojanerne var de, der med snilde overvandt fjenden med den trojanske hest. Derfor har USC Trojans naturligvis en hest, Traveler, som maskot. Derfor spiller de naturligvis på et kolosæum og ikke et nymodens stadion. De siger ikke “Go Trojans,” for det ville handle om sport. Det er langt vigtigere end det; USC handler om krig og epik, og derfor siger de “Fight On!” Spillerne kaldes ikke “our players,” nej de kaldes “Men of Troy.”
Og så har de denne lille hilsen. De laver den klassiske “V for victory” med pege- og langefingeren. USC-fans elsker at fortælle dig om, hvordan det var en praksis, som de oprindelige “Men of Troy” praksiserede. Når de havde fået fat i en levende fjende, huggede de disse to fingre af på ham, for at han ikke skulle kunne holde på et våben. Efterfølgende tauntede de ham ved at vifte deres egne to fingre, som de som sejrsherrer stadig havde.
5.
Pete Carroll er en af de bedste trænere nogensinde, og en af kun tre, der både har vundet et mesterskab i college og i NFL. Derudover har han en lang liste af bedrifter bag sig som USC’s head coach. For eksempel ledte han dem til 33 uger som nummer et i AP Poll’en. Det er aldrig før eller siden sket for noget hold. Han ledte sine Trojans til 63 kampe, hvor de scorede mindst 20 point, det er en NCAA-rekord. Han var head coach for USC i ni år og producerede tre Heisman-vindere. Bear Bryant producerede nul på 25 år hos Alabama, og Joe Paterno producerede en på 45 med Penn State. Faktisk har Alabama og Penn State kun en hver i deres historie. Carroll kunne rekruttere talent (fire top 5-recruiting classes), og han kunne kultivere det (25 First Team All-Americans, 53 NFL Draft Picks, 14 heraf i første runde). Og som nævnt vandt han bare: Mellem 2002 og 2008 gik Carroll 82-9 (.901), vandt to nationale mesterskaber og vandt alle kampe på nær én over de to hadede rivaler, Notre Dame og USC.
Og i mine øjne er intet af det ovenstående det mest imponerende ved Carroll. Carroll har i modsætning til NFL taget problemet med langtidseffekterne af gentagne hjernerystelser for spillerne alvorligt. Derfor er han begyndt at praktisere en form for rugbyinspireret tackle-metode. Det er altså med henblik på at spillerne ikke senere skal få en degenererende hjernesygdom, som gør dem utilregnelige overfor deres familie og fører til depressioner og alt for ofte selvmord. Den i football-regi nye tackle-metode er begyndt at sprede sig til college og kan således være med til at undgå alvorlige problemer for de unge mænde, der sætter helbreddet på spil for vores underholdnings skyld. Det er stort, og så betyder det mindre for mig, at det tilfældigvis lige var ham og hans hold, der betalte Reggie Bush lidt under bordet for hans commitment.
Fight On!
Billeder: Reddit.com, Complex.com, Sports Illustrated, Wallpaper222.com, NeonTommy.com